Men det rejser faktisk spørgsmålet: Hvordan du egentlig spille nogle af disse spil? At bruge Nintendos emulators er sandsynligvis den nemmeste måde at komme i gang på, men er det den bedste? Det korte svar er nej, og der er et par grunde til det.


Hurtig fremstilling
Nogle gamle spil er langsomme
Jeg talde nyligt om idéen om tidsmanipulation, der gør gamle spil meget bedre, sammen med funktioner som save states. I en vis udnytte Nintendo’s officielle emulatorer på Switch Online heraf: Virksomheden tilbyder save states med flere pladser, så du nemt kan gå tilbage til et tidligere gemmepunkt, og de fleste af emulatorerne indeholder også en rewind-funktion til at fortryde fejl. Det kan være en livredder i nogle af disse gamle, nådesløse titler.
Men en ting, som Nintendo ikke tilbyder, er muligheden for at fremskynde spillet i deres emulatorer, og det kan også være en spilkender. Visse af disse ældre spil har lange, udstrakte sekvenser, langsomt rullende tekst og andre elementer, som kan få oplevelsen til at føles som en byrde, og fremskynding hjælper virkelig.
Et eksempel, jeg har nævnt tidligere, er , oprindeligt til Game Boy, samt , som også har en ret lang intro med langsomt rullende tekst. Man kunne gøre de samme argumenter gældende for den oprindelige , og mange andre titler lider af dette problem. Normalt ville jeg fristes til at nævne også, men Nintendo tilbyder faktisk ikke disse gennem Nintendo Switch Online, så det er ikke en gyldig sammenligning.

Game Boy-spil får ekstra muligheder
Fra sort-hvidt til enhver farve, du ønsker
En sjov ting ved at spille Game Boy-spil via emulation i dag er, at man kan vise dem på en lang række måder. Endog de oprindelige titler havde forskellige præsenta-tioner på forskellig hardware. De var oprindelig sort-hvide, men hvis du indsatte en Game Boy-kassette i en Game Boy Advance, eller hvis du havde et Super Game Boy-tilbehør til SNES, kunne disse spil blive farvelagt, nogle gange endda med forskellige farveindstillinger.
Nintendo’s officielle Switch Online-emulatorer omfavner dette på en måde, men kun i begrænset omfang. Hvis du spiller et Game Boy-spil, kan du vælge mellem den grønlige farve af den originale Game Boy-skærm, de mere neutrale toner af Game Boy Pocket eller en farvelagt version fra Game Boy Color. Alle disse er kun tænkt til at efterligne det reelle hardware og ikke meget mere end det. Men du går glip af nogle sjove muligheder.
Når du indlæser det samme spil i RetroArch med Gambatte-kernen, findes der utallige indstillinger til at farvelægge dine Game Boy-spil efter din egen præference. Sætter du emulatoren til at bruge dens interne farvelæggningsmotor, får du en lang række muligheder. Flere farvariant baseret på Game Boy Colors tilgang, mange flere baseret på Super Game Boy og endda endnu flere originale muligheder, der blot påfører spillet et farvefilter.
Når du har en sort-hvid base, kan du gøre utallige ting for at få spillet til at se ud, som du ønsker, men Nintendos emulatorer kan ikke det. En gratis emulator giver dig en langt mere skræddersyet oplevelse.
Bredt skærmformat og højere opløsning
Selv for SNES
Nintendos egne emulatorer skalerer opløsningen op på sine spil, men kun på meget basale måder, og for 3D-baserede platforme som Nintendo 64 eller GameCube er der et stort potentiale til at gå meget videre end de officielle emulatorer. For eksempel kan GameCube-spil renderes i dobbelt så høj opløsning som originalen på Nintendo Switch 2, mens en gratis PC-emulator kan øge den interne opløsning med op til en faktor fem, og det gør en reel forskel på store skærme.
Men for mig ligger den fedeste del af dette faktisk i et lille udvalg af SNES-spil, som eller . Disse spil brugte en dedikeret grafiktilstand kaldet Mode 7, som strakte og forvrængte et baggrundslag på forskellige måder, ofte for at skabe en 3D-effekt. Denne tilstand var afgørende for at få disse racingspil til at føles en vis grad af intuitive, men på SNES satte den lavere renderopløsning en hård grænse for, hvor skarpe spillene kunne se ud, og Nintendo’s officielle emulator gør intet for at rette på det.
Men når du indlæser RetroArch med bsnes-hd-kernen, kan du vælge en skaleringsfaktor for Mode 7, og det gør en enorm difference. Jeg kan nemt øge opløsningen fem gange, og ser meget skarpere ud, når det spilles på min gaming-håndholdte sammenlignet med originalen. Ikke nok med det, men emulatoren kan også aktivere understøttelse af bredskærm for disse Mode 7-spil, hvilket virker underverk på dem.
Faktisk er understøttelse af bredskærm en anden stor sag for mange emulerede spil fra de tidlige 3D-generationer, herunder GameCube, som Nintendo stadig ikke understøtter. Det er normalt ikke muligt at aktivere bredskærm for 2D-titler uden nogle mærkelige fejl, men når spil er fuldt 3D, kan det gøres relativt let, men Nintendo vil ikke tilbyde muligheden.
Og der er mere
Tværgående connectivity kan også være en stor ting
Én ting, jeg ikke rigtig fik prøvet i denne artikel, men som jeg har set i drift før, er tværgående og platformoverskridende connectivity for nogle af disse titler, en funktion, som Nintendo stort set har ignoreret. Det største eksempel er og dets efterfølger, , på Nintendo 64. Begge spil er tilgængelige på Nintendo Switch Online, men de er berøvet det, der gjorde dem gode.
Én af de største salgsargumenter for disse titler var, at man med et Transfer Pak-tilbehør kunne tilslutte dine Pokémon-spil fra Game Boy og medbringe dine yndlingsmonstre på den store skærm. Det lod dig se dem i 3D for første gang, men det tilbød også unikke fordele.
Selv om du kan spille spillene helt og holdt med de “leje”-Pokémon, som spillet selv stiller til rådighed, kan du ikke ændre deres bevægelser overhovedet, og mange gange har væsener med højere statistikker svagere bevægelser, hvilket tvinger dig til at vælge mellem ikke-ideelle muligheder. Det er bestemt muligt at slå spillet på denne måde (det var det, jeg gjorde som barn), men det er meget mere begrænset strategisk.
Én fremtrædende funktion ved disse to spil er, at hvis du gav dine væsner et personligt kælenavn i dine Game Boy-spil, ville de have ændret farvepaletter, når du bragte dem med ind i Nintendo 64-spillene. Du kan se dette i aktion, når du kæmper mod spillets NPC’er, som alle har kælenavne for deres Pokémon, men du kan ikke opleve det selv ved hjælp af de leje-Pokémon, som spillet tilbyder.
Som jeg har nævnt, tilbyder Nintendo ikke engang sine Game Boy -titler via Nintendo Switch Online, så du går glip af en hel del. Mange Nintendo 64-emulatorer på PC giver dig mulighed for at pege på en Game Boy-savefil og ROM, så du kan få disse fordele, og det er rigtig sjovt. Andre titler har også denne form for sammenkobling, såsom og .
Forskelle måder at bevare spil på
Bevarelse af gamle videospil behøver ikke kun at betyde, at de kan spilles i dagens verden. Det bredere emuleringsmiljø viser, at emulering også kan løfte de gamle titler op til moderne standarder på måder, der gør dem mere sjove, visuelt tiltalende eller lettere at spille.
Nintendo har tydeligt valgt en mere trofortolkning af sine spil, og selv da kan den være endnu mere begrænset end den oprindelige oplevelse tillod. Men fællesskabet har udført utroligt arbejde for at gøre nogle af disse titler så gode som muligt, mens de oprindelige spil følelse er bevaret. Og hvis du ønsker den bedste oplevelse, er det tydeligvis vejen frem. Så længe du kan skaffe disse spil legitimt, selvfølgelig.
OS
Windows, macOS, Linux, Android, iOS, Andre
Have thoughts, questions, or benchmarks on this topic? Join the discussion on our forums.
Join Discussion ➔

会話に参加する